2 nye medlemmer i ungdomsudvalget
Ungdomsudvalget, som pt. består af 5 medlemmer, udvider med 2 personer. Dette skal ses i lyset af ungdommens udvikling i eliten og bredden samt samarbejdspartnere.
Der er masser af spændende opgaver, som der skal tages hånd om, og lige netop de to personer, som vi har valgt at inddrage, har nogle af de kompetencer vi søger.
Den ene er Lars Buchardt, som er lærer på Abildgårdskolen, og samtidig får timer af skolen til at aktivere børn fra 0.-3. klasse gennem fodbold. Dette er et samarbejde mellem Heldagsskolen og Fodboldskolen. Lars har et kendskab til skolernes struktur, hvilket vi kan få gavn af, da vi har valgt at satse mere på samarbejdet mellem B1909 og skolerne i Vollsmose. Morten Löchen er det andet nye medlem. Han skal primært være observatør til udvalgte ungdomskampe, som vi har en særlig interesse i at følge.
De 5 nuværende medlemmer er:
Johnny Svane: Sportschef i børneafdelingen, og klubbens inspektør.
Kenneth Kongensgaard: Leder af Værestedet, og ungdommens repræsentant på Hovedbestyrelsesmøder.
Kasper H. Hansen: Leder af Fodboldskolen.
Troels Mansa: Ansat i Get2Sport.
Mohamed Guled: Kontakt til forældre og somaliske foreninger.
Velkommen til de nye medlemmer!
Ungdomsudvalget
Af , 02-02-2010