2. del 1940 - 59
Krigsårene
Fodboldturneringen under 2. verdenskrig var vanskeliggjort af de trafikale forhold samt mangel på benzin. Danmarksturneringen var inddelt i tre ligeværdige kredse på tværs af landet, hvor jyder og fynboer kæmpede i kreds 1 om 2 slutspilpladser; sjællændere og øvrige øboere om 2 pladser i kreds 2; medens københavnerne havde sat sig på fire pladser i kreds 3.
11942 nåede B.1909 for første gang til kvartfinalen ved at vinde deres kreds foran AaB. Det var klubbens første sæson på det "nye" Odense Stadion, der havde afløst den gamle Odense Idrætspark ved Middelfartvej. (Kildemosens Boldklub har nu hjemme på dette anlæg, Red.) B.1909's kamparena hed før flytningen til Odense Stadion "Østergade".
Odense Stadion blev for øvrigt indviet i 1941 med en kamp mellem B.1909 og de danske mestre fra Frem. Denne kamp havde fyldt Stadion, dvs. 11.000 tilskuere. Hvis man ser bort fra kampene i Landsturneringen om Provinsmesterskaberne stod klubben altså over for sin største kamp til dato.
De første kirsebær med de store
FREM førte både 1 - 0 og 2 - 1. Men begge gange fik Gerhard Pedersen, Dalum træner Uffe Pedersens far, bragt balance i regnskabet. Så var man lige vidt. De 2 x 15 minutter bragte ingen scoringer. Så var der lodtrækning. FREM's anfører Pauli Jørgensen sagde "plat", men det var "kronen", der vendte opad. B. 1909 drog til semifinale i København mod B.93 og tabte 0 - 4. Holdet mod FREM: Helge Sandberg, Elmer Andersen, Ejvind Sørensen, Svend Aage Hansen, Erik Petersen, Willy Richter, Sofus Petersen, Kaj Larsen, Gerhard Pedersen, Oluf Henriksen og Valdemar Hansen.
To år senere var B.l909 igen fremme. I kreds 1 sluttede sæsonen 1943-44 med AGF som vinder foran B. 1909. Lodtrækningen gav os KB som modstander på Odense Stadion foran øjnene af 13.000 tilskuere. I øsende regnvejr vandt B.1909 med 3 - 1. Sensationelt efter datidens målestok. Sofus Petersen, Willy Richter og Gerhard Pedersen scorede de fynske mål.
FREM, der havde aftvunget Slagelse med 11 - 1 i sin kvartfinale, vandt over B.1909 med 5 - 0. FREM fortsatte sejrrækken med en finalesejr på 4 - 2 over AB. Vor kamp mod FREM i Idrætsparken satte publikumsrekord med 32.000 tilskuere. Holdet bestod af: Helge Sandberg, Elmer Andersen, Ejvind Sørensen, Svend Aage Hansen, Erik Carset, Willy Richter, Carl Petersen, Sofus Petersen, Gerhard Pedersen, Kaj Larsen og Robert Jensen. Undervejs i denne turnering bankede nierne OB med 8 - 2. I det hele taget havde B.1909 i sine nu 35 års levetid de bedste resultater nogen sinde.
Sæsonen efter, 1944-45, var omend endnu mere kaotisk. Ingen af de ordinære turneringer, endsige nødturneringer, blev nogensinde færdigspillet. I en besynderlig turneringsform, en fynsk miniliga med B.1913, B.1909 og OB sluttede i nævnte rækkefølge, blev der spillet om kreds 1-mesterskabet. B.1909 mødte så den sydjyske nr.2, Vejen, og klarede 1 - 1. På eget græs blev den omvendte kamp vundet af nierne med 6 - 1. Derpå tabte "de røde" med 3 - 4 i Århus til AGF.
På hjemmebanen blev AGF slået med 4 - 1. Men AGF stod bedre i en indbyrdes kamp mod B.1909 i den aflyste turnering, så derfor fortsatte århusianerne i turneringen. Her tabte de dog til AB, der vandt mesterskabet.
B.1909 i 1. division og de første medaljer
Da krigen sluttede skulle Danmarksturneringen reorganiseres. DBU besluttede at placere klubberne i 3 divisioner, målt ud fra resultaterne i de 5 krigsår. B.l909 blev placeret i 1. division; men rykkede omgående ud. To år efter, i 1948, rykkede holdet for første gang direkte op igen. De returnerede dog omgående. I 1950 vandt klubben atter 2. division og rykkede som eneste hold op. Det lykkedes for en tid at bide sig fast i første division.
I 1952 blev holdet nr. 3 og vandt dermed bronzemedaljer. Broncheholdet var: Henning Elting, Ernst "Sømand"
Eriksen, Jørgen "Store" Nielsen, Robert Nielsen, Bruno Eliasen, Kaj Vesterskov, Carl Petersen, Jack Johnson, Erik Berg, Thorkild Larsen, Finn Hansen samt Ingolf Andersen og Arnold Petersen. "Jernmanden" Jack Johnson opnåede i 1951 den ære at blive den første 09' er på Landsholdet. Han debuterede mod Østrig. Siden fik han yderligere 3 kampe i nationaldragten.
Den fynske pokalturnering
Bronzemedaljerne i 1952 var langt fra B. 1909's første topplacering. Allerede i 1920 indstiftedes den fynske pokalturnering. Denne turnering vandt B.1909 14 gange, inden den stoppede med indførelsen af Landspokalturneringen i 1954.
Undervejs vandt B.1909 2 af de udsatte vandrepokaler til ejendom. Vinderårene: 1921, 1922, 1923, 1928, 1930, 1936, 1938, 1940, 1941, 1942, 1943, 1944, 1950, 1953 samt en surrogatfinale vundet i 1956 over Marienlyst. Disse 2 klubber var nået længst i landspokalturneringen, hvorfor de skulle spille om en "Herreds pokal". Året efter blev herredspokalen vundet af OB.
Nye fynske titler
Som nævnt tidligere vandt B. 1909 den fynske titel i 1940. I 1942 blev denne titel fulgt op med endnu en efter en sejr over OB på 2 - 1. De stribede revancherede sig dog i 1943, hvor vi tabte slutkampen med 2 - 6. I 1944 gentog OB sejren med cifrene 4 - 1. Disse foreteelser ophørte i 1950. Med OB som den højestplacerede fynske klub aftog de i 1951 denne pokal.
Elevatorholdet blev Danmarks bedste
I Danmarksturneringen havde B.l909 opnået et ry som elevatorholdet. Ovenpå triumfen i 1952 rykkede holdet atter ud i 1953. I 1954 vandt de selvfølgelig 2. division, i øvrigt foran B.1913. Samme år vandt B.1909 Danmarksmesterskabet for Ynglinge.
I det hele taget var der godt gang i ungdomsafdelingen, der var stærk på alle planer. En 4. plads i 1. division med et mandskab, der inkluderede flere spillere af egen "avl", var et forvarsel om, hvad der måtte komme. I 1958 vandt B. 1909 atter Danmarksmesterskabet for Ynglinge. I 1959 kom så det forventede Danmarksmesterskab for seniorer. B.1909 førte forårsturneringen og kom dermed i Europa Cuppen for mesterhold. Sjovt nok havde DBU i 1958 valgt at indføre en turneringsform, der fulgte kalenderåret. Derfor var det "forårsmesteren", der kvalificerede sig til EC. Det blev kun til 2 kampe mod Wiener Sportsklub. Resultatet i Odense var 0 - 3, mens det i Wien lykkedes at spille 2 - 2. Erik Berg og Poul Bassett scorede. Med mesterskabet i 1959 var den grimme ælling endelig blevet en svane. Mesterskabet kom i hus med en sejr over FREM i sidste spillerunde.
I denne sidste kamp bestod holdet af: Svend Aage Rask, Erling Linde Larsen, Ernst Eriksen, Erling Nielsen, Bruno Eliasen, Per Jacobsen, Erik Berg, Poul Bassett, Boris Christen-sen, John Danielsen, Palle Hansen, Arno Hansen og Bent Nielsen. Disse spillere har skrevet sig ind i klubhistorien med flammeskrift. Men det var ikke slut endnu.
af Mogens Hansen